ALTE - The Association of Language Testers of Europe
 


Home

About ALTE

ALTE Members

Membership

Affiliates

Events

Framework

QA

Projects

Resources




Site Search :



Prøve i Dansk 1

Prøve i Dansk 1 er baseret på Europarådets Waystage (A2) specifikationer for den skriftlige del og Threshold (B1) specifikationer for den mundtlige del.

Prøve i Dansk 1 består af tre dele:

Læseforståelse

Kursisten forventes at læse omhyggeligt og forstå budskab og detaljer i en tekst. Kursisten forventes endvidere at læse hurtigt og finde konkrete informationer i korte, enkle tekster, der er taget fra skilte, skemaer, vejledninger og aviser.

Der er to obligatoriske opgaver med minimum 28 spørgsmål af typen: multiple-matching, multiple-choice, kort svar og hul udfyldning.

Den samlede tekstlængde er maks. 5 sider. Prøvetiden er 90 minutter.

Skriftlig fremstilling

Teksttyper er skemaer og enkle beskeder. Kursisten forventes at kunne overføre faktuelle informationer, beskrive, stille spørgsmål og give oplysninger i et situationstilpasset sprog.

Der indgår tre obligatoriske opgaver, herunder udfyldning af et skema, et uformelt og et formelt brev eller e-mail.

Der er ingen krav til længden af besvarelserne. Prøvetiden er 1 time.

Mundtlige del (mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår)

Prøven aflægges parvis og kursisterne eksamineres af en eksaminator og en censor. Kursister skal besvare spørgsmål om sig selv, holde en kort præsentation og deltage i en samtale om et bestemt emne både med hinanden og eksaminator.

Kursister forventes at forstå enkel kommunikation, give faktuelle oplysninger, beskrive, udtrykke holdninger og forklare.

Bedømmelse

Der gives en samlet karakter for henholdsvis prøvens skriftlig del (læseforståelse og skriftlig fremstilling) og en karakter for prøvens mundtlige del (mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår). Ved beregning af et gennemsnit for prøverne tæller den mundtlige del dobbelt.

Karakterer

Der gives karakterer efter 7-trins-skalaen.

De to karakterer giver en profil af kursistens læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikationsfærdigheder.

Alle kursister tildeles et kursusbevis.