Members
Opgaveforfattere skal udvælge materiale fra en bred række af kilder herunder bøger, aviser, blade, brochurer, foldere, reklamer, radio, fjernsyn og fra internettet .
De udstyres med detaljerede retningslinier vedrørende udvælgelse af materiale, herunder:
Færdigheder, der skal bedømmes
Lingvistisk kompleksitet
Emne valg
Kulturelle hensyn
Opgave typer
Spørgsmåls typer
Opgaveforfatterne er lærere, der har undervisning sideløbende med hvervet som opgaveforfatter. Hvert år udarbejdes der en plan vedrørende udvikling af prøvemateriale og opgaveforfatterne ansættes for en periode til at udvikle nyt materiale. Opgaveforfatterne til hver prøve er organiseret i grupper på tre med en udvalgt person som gruppeleder, der er ansvarlig for prøven. De fire gruppeledere melder tilbage til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, der er overordnet ansvarlig for hele prøvesystemet.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har udviklet procedurer til præ-testning. Der prætestes på omkring 75 kandidater.
I forhold til prøveadministrationen melder et antal eksaminatorer tilbage til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration med karakterer for ca. fyrre kursister hver. Således kan objektive tests rettes til og meldes tilbage til alle eksaminatorer, og censorer.
Læseforståelse og skriftlig fremstilling rettes af eksaminatorer og en beskikket censor. Studieprøven rettes af to eksterne censorer. Censorerne arbejder under hensyntagen til de retningslinier, som udstikkes af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Lytteforståelse og den mundtlig del af prøven bedømmes af en eksaminator og en censor, der bedømmer kursisterne individuelt eller parvis.
En gang om året arrangerer Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration videreuddannelse for eksaminatorer. Her diskuteres og evalueres bedømmelseskriterier og karaktergivning på baggrund af udvalgte eksempler.
Efter modtaget tilbagemelding af karakterer og bedømmelser producerer Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration statistikker for hver prøvetype.
En uge efter prøven er afholdt videregives karaktererne for prøvernes skriftlige del til de enkelte prøveafholdende udbydere.
Den mundtlige karakter gives til kursisten umiddelbart efter prøveafholdelsen.
Der gives karakterer efter 7-trins-skalaen.
Få uger efter prøvens afholdelse modtager kursister et bevis.
Hvert trin i prøveproceduren fra udvikling af prøverne til prøveadministrationen er kontrolleret for at sikre den højeste sikkerhed. På intet tidspunkt genanvendes en prøve